Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk landmand, organisator og politiker

Født tirsdag den 18. august 1885 på Demstrupgård, Sjørslev, Kjellerup, Silkeborg
Død onsdag den 2. november 1960 på Demstrupgård, Sjørslev, Kjellerup, Silkeborg

Mini-biografi: Var søn af en proprietær, tog præliminæreksamen og 1903 adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt for at læse til ingeniør. Ombestemte sig ved faderens død og fik i stedet en uddannelse som landmand, på bl.a. Malling Landbrugsskole. Overtog 1908 fødegården og købte 1923 Hald skovdistrikt. Interesserede sig for organisationsarbejde og blev 1917 valgt til formand for Kjellerup og omegns landboforening, kom året efter i bestyrelsen for Viborg andelsslagteri og blev 1920 også formand her. Kristian Røhr Lauritzen blev 1943 medlem af Andelsslagteriernes fællesbestyrelse, 1952 formand for De samvirkende danske andelsslagterier, sad som medlem af Landbrugsrådet 1947-59, af Andelsudvalget 1948-59, næstformand i sidstnævnte 1953-59. Opstillede til valg for partiet Venstre og repræsenterede Kjellerupkredsen i Folketinget 1947-50. Sad i landbrugsrådets præsidium fra 1948, var medlem af reservatrådet, af bestyrelsen for Forsikringsselskabet Fællesvirke 1953-56 og for Andels-Pensionsforeningen fra 1953. Var som formand for De samvirkende danske andelsslagterier indstillet på kvalitetsforbedring, videreførte flere aktiviteter på området, men måtte på grund af sygdom overlade mange af forberedelserne til nye initiativer omkring organisation og afsætning til næstformanden Johs. Dons Christensen. Røhr Lauritzen havde i forbindelse med formandsposten, adskillige tillidsposter i udvalg og virksomheder knyttet til slagterierne. Blev udnævnt til Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog.

Sjørslev Kirkegård, Silkeborg 2015
© www.gravsted.dk (foto:hes)