Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk maler, grafiker og tegner

Født tirsdag den 29. december 1903 på Frederiksberg
Død tirsdag den 22. september 1987 i Nykøbing Sjælland

Mini-biografi: Fik som 19-årig sin første kunstneriske vejledning af den tyske ekspressionist Fritz Urschbach, der vakte hans interesse for udtryksfuldt, lyrisk naturmaleri. Hartz blev malersvend 1928 og gik på Kunstakademiet 1925-29 med Sigurd Wandel og Aksel Jørgensen som lærere og foretog 1937 en studierejse til Norge. Af sine to forbilleder Harald Giersing og Albert Gottschalk, lærte han at udtrykke sig med kalligrafisk frihed, inden for en begrænset farveskala. Men først og fremmest var portrætter, opstillinger og landskaber præget af Hartz' personlige kendetegn: En intens, blid styrke, der udfoldede sig med en suggestiv enkelhed. Havde i 1928 haft det første udbrud af skizofreni og sygdommen udviklede sig gradvist resten af livet, men fik ingen egentlig indflydelse rent stilistisk. Udviklede en særlig evne til at udtrykke det væsentlige i anslaget og flyttede på den måde akvarellens karakter over i oliemaleriet: Store, udækkede flader og tynde terpentinfarver vekslede med heftige, pastose penselstrøg. Hartz' kunst skiftede ikke stil med tiden, den ændrede sig blot mere og mere hen imod den afklarede antydning. Efterlod sig ved sin død, over 3000 tegninger og akvareller, som er placeret i Hartz-samlingen på Holstebro Kunstmuseum.

Måløv Kirkegård 2006
© www.gravsted.dk (foto:hs)