Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk teaterdirektør, instruktør og scenograf

Født onsdag den 27. september 1967 på Nørrebro, København
Død mandag den 10. oktober 2016 i København
Efterlysning: Vi mangler foto fra denne persons gravsted. Kan du hjælpe med et godt foto af gravstedet? I givet fald kan du glæde flere personer, der gerne vil mindes denne kendte personlighed - begrundet i privathistorisk interesse. Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - eller indgå i vores fotografkorps - På forhånd tak.

Mini-biografi: Var søn af Sten Tulinius og skuespillerinden Ingeborg Brams' datter Maria Petri. Medvirkede som 10årig i filmen Skytten, studerede efter skoletiden billedkunst, foto samt video og blev i 1993 uddannet som producer fra Niels Brock. Grundlagde i 1994, sammen med Mikkel Harder Munck-Hansen, storbyteatret Kaleidoskop på Nørrebro, der hurtigt blev omdrejningspunkt for en eksperimentel del af det københavnske teaterliv. Martin Tulinius debuterede i 1994 som scenograf på Jean-Paul Sartres Lukkede Døre, var i 1998 instruktør på Arnold Schönbergs musikdramatik Pierrot Lunaire og modtog år 2000 Reumert-prisen for bedste nye danske dramatik, for stykket K - om Franz Kafka. Blev samme år kunstnerisk leder og teaterchef på Kaleidoskop, var i 2009 medstifter af teatret Republique og også her kunstnerisk leder samt ansvarshavende direktør og teaterchef. Tulinius stod bag adskillige opsætninger ved bl.a. Det Kongelige Teater, Kanonhallen, Malmø Opera og Kampnagel i Hamborg. Fik sit store gennembrud i 2012 med forestillingen The Tiger Lillies perform Hamlet over Shakespeares tekst, som siden er blevet spillet på alle kontinenter, bortset fra det afrikanske. Tulinius var medarrangør af de årlige sandskulpturfestivaler, både i Danmark og Tyskland. Tulinius vandt i alt fire Reumert-statuetter, modtog desuden Café Teater prisen og tildeltes i 2004 Marguerite Vibys Jubilæumsfonds legat.


Foto af gravsted efterlyst/undervejs
© www.gravsted.dk