Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk civilingeniør og vanddirektør

Født fredag den 10. oktober 1890 i Skødstrup, Aarhus
Død søndag den 1. oktober 1967 i København

Mini-biografi: Var søn af en møller, kom som 10årig ud at tjene som vogterdreng, gik efter almindelig skolegang på Aarhus Realskole og tog 1907 præliminæreksamen. Rejste til København, tog året efter polyteknisk adgangseksamen og blev 1913 cand.polyt. som bygningsingeniør. Martin Udsen fik ansættelse ved Københavns vandforsyning, aftjente sin værnepligt og vendte tilbage, blev 1919 udnævnt til afdelingsingeniør og fik som sit område ledelse og projektering af vandindvindingsanlæggene. Arbejdede ihærdigt på at bestemme hovedstadens vandindvindingsmuligheder i Nord- og Østsjælland og planlagde udviklingen på området. Blev medlem af bestyrelsen for Københavns kommunale ingeniørforbund, af kommunalforeningens hovedbestyrelse og forretningsudvalg, af Dansk ingeniørforenings hovedbestyrelse, var formand for udvalget for tilvejebringelse af normer for undersøgelse og rensning af spildevand samt for udvalget vedrørende normalvedtægt og landsregulativ for offentlige vandværker. Blev 1927 indenrigsministeriets sagkyndige vedrørende vandforsyningsanlæg, 1938 medlem af udvalget til udarbejdelse af forslag til kontrol med den sanitære bonitet af drikkevand fra offentlige vandværker. Udsen blev direktør for Københavns Vandforsyning ved Poul Sørensens afgang 1943 og fik under folkestrejken 1944, forhindret at besættelsesmagten fik fat i planerne over vandforsyningens. Var konsulent for indenrigsministeriet og censor i teknisk hygiejne ved Danmark tekniske højskole. Blev medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber. Var Ridder og Kommandør af Dannebrog.

Vestre Kirkegård, København 2015
© www.gravsted.dk (foto:va)