Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk politiker, landstingsmand og fisker

Født tirsdag den 5. september 1871 på Jegindø, Thyholm, Struer
Død fredag den 4. januar 1952 i Valby, København

Mini-biografi: Var søn af en fisker, valgte at gå i faderens fodspor, blev fisker i Grenå og fik bevis som kutterfører i 1893. Mads Christian Jensen arbejdede flere år i Kattegat og Nordsøen, blev 1907 medlem af hovedbestyrelsen i Dansk fiskeriforening, der var oprettet 1887 og i adskillige år var blevet ledet af folk uden for fiskernes kreds, men efterhånden havde fået stigende interesse fra fiskerne. Der var kommet flere lokale foreninger og bestyrelsen bestod for flertallets vedkommende af erhvervets egne mænd. I 1913 blev Jensen valgt til formand for foreningen, trods en del modstand fra især de nordvestjyske fiskere og varetog derefter posten til 1947. Fik desuden tildelt en hel del tillidshverv, sad i ledelsen og var en tid formand i Forsikringen af danske fiskefartøjer, sad i toldrådet, kommissionen for Danmarks fiskeri- og havundersøgelser, fiskerirådet samt ulykkesforsikringsrådet. Var i adskillige år medlem af sognerådet for Grenå landsogn, formand for Grenå fiskeriforening og blev desuden valgt i forskellige kortvarige kommissioner med bestemte opgaver. Blev 1922 valgt til Landstinget for partiet Venstre og var den første fisker, der fik sæde i den danske rigsdag, bevarede pladsen til 1939. Jensen blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Solbjerg Parkkirkegård, Frederiksberg 2015
© www.gravsted.dk (foto:fl)