| Mini-biografi: Var søn af en husmand, kom efter konfirmationen i lære som typograf og blev 1890 ansat på Demokratens sætteri i Aarhus, kom 1894 ind på redaktionen som journalist. Bladet var med Harald Jensen, Laust Rasmussen og Peter Sabroe, en slags kraftcentral for Socialdemokratiets udbredelse i Jylland. Marius Simonsen blev 1901 medredaktør, fik 1906 sæde i Aarhus byråd og blev 1910 formand for Socialdemokratisk forbund i Aarhus, stillede fra 1898 op i forskellige kredse til valg til Folketinget, blev 1918 folketingsmand og 1932 efter M.C. Lyngsies død, medlem af Landstinget. Var på rigsdagen især ordfører ved behandling af spørgsmål som levnedsmiddelundersøgelser, kød- og mælkekontrol, boligforhold, indfødsret, ligbrænding m.m. Fik på grund af sine yderliggående udtalelser, tilnavnet "Røde Mads", måtte ofte stille i retten, blev idømt adskillige bøder og fik 1916 tre måneders fængsel for injurier mod en herredsfoged. Simonsen var 1912 medstifter af Aarhus Ligbrændingsforening og blev 1937 æresmedlem, havde 1923 taget initiativ til opførelsen af Aarhus første krematorium. Var formand for Aarhus Journalistforening og Himmelbjerggårdens tilsynsråd, sad i Værgerådet for søndre kreds, i Skolekommissionen, bestyrelsen for Hads-Ning Herreders Jernbane, Christian d. IX's Børnehjem, Brandkommissionen, Aarhus amts skoleråd, repræsentantskabet for Aarhus-Randers elektriske bane Aarhus Teater og i Nævningegrundlisteudvalget. |
Nordre Kirkegård, Aarhus 2015