Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Norsk/Dansk mekaniker, opfinder, bager og kommerceråd

Født søndag den 5. august 1770 i Kvikne, Hedmark, Norge
Død søndag den 12. juli 1829 i København

Mini-biografi: Var søn af en administrerende leder ved et kobberværk, en såkaldt bergskriver. Fik sin uddannelse i Norge, men valgte omkring 1790 at rejse til Danmark for at arbejde. Virkede først som huslærer, blev vejassistent og siden ansat som assistent ved Frederiksværk. Jacob Marstrand fik 1802 offentligt legat til at studere mekanik og modtog til 1810 statsstøtte til mekanisk virksomhed, byggede blandt meget andet spindemaskiner. Flyttede 1806 til København, fik året efter offentlig understøttelse til en rejse til England og begyndte derefter at fabrikere harper. Opfandt en maskine, der kunne ælte dej og fik bevilling til at åbne et bageri, bagte selv, men opgav dog ikke sin mekaniske virksomhed. Marstrand førte fra 1809 tilsyn med Døvstumme-instituttets værksteder, blev 1811 udnævnt til kommerceråd, 1813 bestyrer af værkstederne i Forbedringshuset, opfandt 1812 en oliepresse, fik 1813 eneret på en hestegang, konstruerede 1827 en maskine, som kunne kopiere billedhuggerarbejde og udviklede 1828 en forbedring af den hydrauliske presse. Marstrand blev far til 5 sønner, her i blandt maleren Wilhelm Marstrand, søofficeren Osvald J. Marstrand og politikeren Troels Marstrand.

Assistens Kirkegård, København 2016
© www.gravsted.dk (foto:hs)