Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Østrigsk sanger, entertainer og skuespiller

Født onsdag den 30. juni 1926 i Wien, Østrig
Død lørdag den 12. februar 2011 i Wien, Østrig

Mini-biografi: Var søn af en bankmand, blev under 2. verdenskrig indkaldt for at gøre tjeneste som Luftwaffenhelfer, et korps af unge overvåget af Hitlerjugend. Peter Alexander kom siden i søværnet og blev i 1945 krigsfange hos de engelske styrker. Startede efter krigen sin uddannelse til skuespiller og sanger i Wien på Max Reinhardts Seminarium. Var fra 1948 med i adskillige operetter, optrådte i radioen, indsang plader og blev tidens store idol. Fik sin filmdebut i 1952 i Verlorene Melodie, men brød for alvor igennem to år senere i Wienerkomedien Verliebte Leute, indspillede gennem årene omkring 40 film, flere som grev Bobby, der taler med nasal wienerdialekt. Alexander var en populær Leopold i Ralph Benatzkys operette Im Weissen Rössl (Sommer i Tyrol), i filmversionen fra 1960. Havde fra 1963 sit musik show Die Peter Alexander Show, der blev vist på sort/hvid tv indtil 1966 og fra 1969 i farveversionen på ZDF, showet kørte til 1996 og havde mere end 38 millioner seere overvejende fra tysktalende lande. Pladeudgivelserne lå ofte lang tid på de tyske hitlister og Peter Alexander modtog mange hædersbevisninger: fik 10 gange en Bambi, 4 gange Det Gyldne Kamera, guld- og platinplader, ordner og medaljer fra sit hjemland m.m.