Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk forfatter

Født søndag den 8. maj 1825 i Sønder Gårdbo, Råbjerg, Frederikshavn
Død søndag den 23. juni 1895 i København

Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, fik ingen rigtig skolegang, men skaffede sig en masse bøger, studerede dem grundigt og skaffede sig derved en hel del viden. Interesserede sig især for lokal topografi og kulturhistorie, gennemgik arkiver og studerede folkemindeoptegnelser. Peter Gaardboe fik 1866 forbindelse til direktionen for de antikvariske mindesmærkers bevaring og kom til at foretage en hel del undersøgelser og fredninger for dem. Blev 1866 medarbejder ved det nystiftede jydske historisktopografiske selskabs tidsskrift, offentliggjorde her i adskillige historisktopografiske arbejder, der i 1893, i lidt omarbejdet form og sammen med andre artikler, blev udgivet i bogen Fortidsminder fra Vendsyssel. Gaardboe overtog 1855 sin fødegård, kom året efter ind i sognerådet, sad i 20 år som formand, var i årene 1863-93 opsynsmand ved Ålbæk redningsstation og havde i 14 år hvervet som sognefoged. Fik 1868 oprettet en læseforening i Råbjerg, solgte 1880 sin gård og flyttede til Hedensted i Råbjerg, medvirkede 1889 ved oprettelsen af Vendsyssels museum i Hjørring. Udnævntes 1890 til Dannebrogsmand. I Sct. Knuds Kilde i Hjørring er der rejst en mindesten til ære for Gaardboe.

Råbjerg Kirkegård, Skagen 2015
© www.gravsted.dk (foto:hes)