Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk forfatter og forlagsdirektør

Født søndag den 20. januar 1861 i København
Død onsdag den 31. juli 1918 i Mariager

Mini-biografi: Student i 1879, blev medarbejder ved Berlingske Tidende og læste samtidig statskundskab. Var ivrigt medlem af Studenterforeningens oppositionsparti og fortsatte sin journalistiske løbebane ved Nationaltidende. Men da Politiken blev stiftet i 1884, skiftede Nansen hertil og var i en årrække en af dets betydeligste medarbejdere, der behandlede mange forskellige emner med overlegen smidighed og vid i et formfuldendt sprog. Disse evner lod ham også skrive fortællinger og skuespil, med fin psykologisk sans for vidt forskellige mennesketyper. Samlingen Korte Veje udkom i 1890, i 1892 Fra Rusaaret, som er en fin psykologisk studie af den unge student Emil Holm. I 1893 blev Nansens lystspil En Bryllupsaften opført 25 gange på Det kgl. Teater. Et Hjem (1893) er en moderne ægteskabshistorie, skildret med stilfærdig ironi og lun humor. I Julies Dagbog (1893) tegnes mesterligt et portræt af en ung piges væsen og følelsesliv. I Maria (1894) tages et tabuemne op, som vakte diskussion i samtiden. Forlod journalistikken i 1895 og indtrådte i ledelsen af Gyldendals Forlag. Som dets leder indtil 1916, knyttede Nansen mange af tidens bedste forfattere til sig: Aakjær, Andersen Nexø, Ibsen, Bjørnson, Lie m.fl. Gift med teaterdivaen Betty Nansen (1896-1912).

Vestre Kirkegård, København 2005
© www.gravsted.dk (foto:hs)