Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk maler

Født mandag den 13. april 1942 i Taars, Vrejlev, Hjørring
Død onsdag den 7. oktober 2009 i Vrejlev, Hjørring

Mini-biografi: Blev uddannet på Det jyske Kunstakademi 1966-67 hos Jeppe Vontillius og Niels Lergaard og læste derefter historie og kunsthistorie på Aarhus Universitet 1967- 73. Senere foretog Bech studierejser til New York 1984, flere gange til Paris, til Hamburg og Köln 1990 samt til London 1991. Det var den amerikanske superrealisme, som kom til Danmark i begyndelsen af 1970'erne, der satte Bech i gang med at male. Bech fortæller noget, men med en ironisk distance i sine surrealistiske billeder, som koloristisk er holdt i kølige grå og blå nuancer. Beskueren drages ind i hans hverdagsskildringer, så man uvilkårligt bliver medspiller. Hajtænderne i asfalten forrest i billedfeltet giver tilskueren fornemmelsen af at sidde bag en bilrude. Naturen er godt nok til stede, smukt og omhyggeligt gennemmalet som baggrund i en fremmedgjort verden, hvor mennesker haster afsted i bil eller fly, men de er forvandlede til uklare, typificerede tegn. Malede på masonit eller lærred, hvor motivets rum blev accentueret ved rundede billedsider. Af hans værker kan nævnes Solpletternes dans (1973), Sollys over skænken (1977), Høst (1979), Under broen (1982), Regnvejrstrods (1990), Atlantis (1992) m.fl. Udsmykkede Vejle Elværk med 3 malerier (1990) og skabte 6 plakater til DSB (1987).

Vrejlev Kirkegård, Hjørring 2009
© www.gravsted.dk (foto:ta)