Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk læge, hygiejniker og forfatter

Født torsdag den 1. marts 1855 i København
Død lørdag den 12. december 1936 i Gilleleje

Mini-biografi: Var søn af forfatter Henrik Hertz, blev 1873 student fra Metropolitanskolen, læste medicin og tog embedseksamen 1880, praktiserede derefter et par år i Havdrup ved Roskilde. Var 1883-85 kandidat ved forskellige københavnske hospitaler og virkede som reservelæge ved Skt. Johannes stiftelsen 1885-96. Forsvarede 1892 sin gynækologiske afhandling: Abnormiteter i Bugorganernes Leje og Form hos den voxne Kvinde som Følge af Snøring og Hængebug for en doktorgrad og tog derefter til udlandet for at studere gynækologi. Poul Hertz blev 1897 udnævnt til skolelæge ved Københavns Kommuneskoler, året efter til kredslæge, blev 1921 sanitetslæge samt skoleoverlæge og var til 1925 ledende inden for byens skolelægevæsen. Var specielt interesseret i skolehygiejne samt bolighygiejne og skrev flere artikler om disse til forskellige tidsskrifter. Underviste lærerkandidater i skolehygiejne på Universitetet, udgav lærebogen Sund Skoleungdom og Lægen i Skolen, var i 14 år medredaktør af Maanedsskrift for Sundhedspleje. Hertz havde flere tillidshverv i foreninger og institutioner, sad i flere udenlandske komitéer, i Selskabet for sundhedsplejen i Danmark, Foreningen til skolehygiejnens fremme, Lægeforeningens boliger, Kronprinsesse Louises asyl, Den antropologiske komité, Dansk hygiejnisk selskab, Præmieselskabet for plejemødre og Pædagogisk selskab. Var formand for Dansk skolelægeforening, Foreningen til sundhedsplejen i Danmark og Foreningen til skolehygiejnens fremme.

Assistens Kirkegård, København 2015
© www.gravsted.dk (foto:fl)