Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Irsk forfatter og dramatiker

Født fredag den 13. april 1906 i Foxrock, Dublin, Irland
Død fredag den 22. december 1989 i Paris, Frankrig

Mini-biografi: Familien var ret velstående, havde stort hus med tennisbane og swimmingpool, og sønnen modtog musikundervisning fra 5årsalderen. Studerede på Portora Royal School i Enniskillen, samme skole som Oscar Wilde havde gået på. Beckett studerede fransk, engelsk og italiensk på Trinity College og var en glimrende cricketspiller. Tog efter sin uddannelse til Frankrig og underviste i engelsk på École Normale Supérieure i Paris, blev her præsenteret for forfatteren James Joyce, som Beckett oversatte flere værker til fransk for. Debuterede selv med digtet Whoroscope om filosoffen Descartes, der formulerede sætningen "Jeg tænker, altså er jeg". Beckett skrev flere romaner, noveller og digte men det egentlige gennembrud kom i 1953 med stykket Vi venter på Godot, der fik urpremiere på Aarhus Teater i 1956 og blev kendt af hele Danmark, da det blev sendt i TV med Paul Hagen og Louis Miehe-Renard som de to vagabonder. Kendt er også Glade Dage, sendt på TV i 1964 med Bodil Udsen som en uforglemmelig optimistisk Winnie i jordhøjen. Beckett har haft stor betydning for europæisk litteratur, med sin absurde måde at skildre tilværelsen på, med menneskets tomgang og evige venten. Beckett modtog Nobelprisen i litteratur 1969, uden dog at komme til overrækkelsen i Stockholm.

Cimetière du Montparnasse, Paris, Frankrig 2009
© www.gravsted.dk (foto:hs)