Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk skakspiller

Født tirsdag den 8. april 1828 i Nakskov
Død mandag den 6. maj 1895 i København

Mini-biografi: From var dygtig i skolen og drømte om en karriere som digter, men blev sat i handelslære, sprang fra i utide og fik skrivearbejde i stedet. Rejste 1845 til København for at træffe H.C. Andersen, der satte ham i forbindelse med Jonas Colin, som skaffede midler til privatundervisning. Colin skaffede også From ind på Nykøbing Katedralskole. Efter kun et år her rejste From igen til København og levede af tilfældigt arbejde. Meldte sig som frivillig til treårskrigen, kom med i Slaget ved Fredericia i 1849, blev hjemsendt samme år. Blev kontorist i Frederiksværk, men rejste i 1851 til København for at blive ansat ved Rigsdagens Bureau. Traf her skakmesteren Magnus Oscar Møllerstrøm, som lærte From spillet - snart var eleven bedre end mesteren. Var i 1865 medstifter af Københavns Skakklub, som han blev formand for. Ved den internationale skakturnering, holdt under verdensudstillingen i Paris i 1867, stillede From op mod skakverdensmesteren, men tabte dog. Er ophavsmand til "Froms gambit" (1. f4 e5). I 1870'erne trak From sig fra sin position som Danmarks bedste skakspiller. I 1853 var From blevet ansat ved Fængselsvæsnet og blev her resten af livet, i 1890 udnævnt til fængselsinspektør ved Christianshavns Straffeanstalt. Blev 1891 Ridder af Dannebrog.

Vestre Kirkegård, København (gravsted nedlagt/findes ikke)
© www.gravsted.dk (foto:hs)