Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Svensk forfatter

Født mandag den 3. januar 1853 i Göteborg, Sverige
Død tirsdag den 5. april 1921 i Göteborg, Sverige

Mini-biografi: Født socialt privilegeret ind i Göteborgs bedre, jødiske borgerskab voksede Sophie Salomon op som økonomisk uafhængig. Giftede sig tidligt med en fætter, som havde forretning i Stockholm, hvor familien udvidedes med en datter. Tuberkulosen hærgede og som 26-årig mistede Sophie både mand og barn. Sorgen fandt udtryk i et novelleforfatterskab, som blev det nye indhold i Sophies tilværelse. Debuterede 1889 og skrev fra 1893 ligeledes romaner. Traf i 1894 kollegaen Selma Lagerlöf, som blev hendes nærmest fortrolige for resten af livet, og som hun understøttede økonomisk, inden denne blev berømt og selv formuende. Forholdet imellem de to, og ikke mindst deres brevveksling, er blevet endevendt af litterater. Sophie Elkans forfatterskab, charme og sociale status gav hende personlige venner blandt tidens notabiliteter, deriblandt Georg Brandes, som anerkendte hendes talent. Sin jødiske baggrund anvendte Sophie Elkan forsvindende lidt i forfatterskabet. Ønskede at fremstå som national svensk og hendes fortællinger kredser da også om svensk borgerskab, adel og kongedømme. Centralt står romanerne John Hall (1899), Konungen (1904), Konungen i landsflykt (1906) samt Anckarström (1910). Såvel i barndommen som i voksenlivet var Danmark et fristed for Sophie Elkan. Boede 1910-11 på Østerbro i København.

Gamla begravningsplatsen vid Svingeln (tidl. Mosaiska begravningsplatsen), Göteborg, Sverige 2010
© www.gravsted.dk (foto:my)