Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk redaktør og forfatter

Født lørdag den 29. juli 1922 i Buenos Aires, Argentina
Død fredag den 14. november 1986

Mini-biografi: Var søn af en direktør, blev student fra Herlufsholm 1940, tog året efter højere handelseksamen på Niels Brock og var derefter ansat ved Trifolium Frø i tre år. Sven Tito Achen blev 1944 ansat ved Gyldendals forlag, arbejdede et år i New York og Texas og blev forlagsredaktør på Politikens forlag 1953. Redigerede flere håndbøger som Danmarkshistoriens Hvornår skete det, var dansk koordinator af Carl Grimbergs Verdenshistorien I-XVI, redaktionssekretær for Danmarks historie I-XIV og medredaktør af Bibelen i kulturhistorisk lys I-IX. Achen vandt i slutningen af 1950'erne kr. 10.000 i fjernsynets Kvit eller dobbelt-quiz på sin viden om heraldik og blev freelance forfatter 1971, for bl.a. at kunne hellige sig denne interesse fuldt ud. Var medstifter af Heraldisk Selskab, formand fra 1965, medlem af l'Académie Internationale d'Héraldique, af P.E.N. Klubben, af bestyrelsen for Herlufsholm-Fonden, var 1980 organisator og vicepræsident for 14. International Congress of Genealogical and Heraldic Sciences i København og var medredaktør af flere bind af de årlige rådsberetninger. Achen skrev adskillige avisartikler og bøger, bl.a. Danske kommunevåbener, Bibliografi over heraldisk litteratur 1589-1969, Identifikation af anonyme våbenskjolde, Symboler, hvad er det?, Danske adelsvåbener og En heraldisk nøgle. Modtog den svenske Vasa Orden og var Ridder af Dannebrog.

Herlufsholm Kirkegård, Næstved 2013
© www.gravsted.dk (foto:va)