Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk sygeplejerske og klinikforstander

Født onsdag den 15. marts 1854 i Nyborg
Død fredag den 14. marts 1941 på Frederiksberg, Lynge, Sorø

Mini-biografi: Var datter af en birkedommer, fik sammen med sine to søstre en sygeplejerskeuddannelse under Dansk Røde Kors, uddannelsen blev gennemført på 15 måneder, men med et stramt uddannelsesforløb og eleverne fik lært alle discipliner indenfor sygepleje. Thora Fiedler gik i Røde Kors' tjeneste, var dygtig, initiativrig og varmhjertet, blev 1894 ansat som klinikforstander ved Hjemmet for vanføre i København, fik her foruden sygeplejegerningen, god brug for sin energi og praktiske sans. Indså fordelen ved at hjemmet selv fremstillede bandager, fik indrettet en bandagestue, hvor de vanføre sammen med to syersker kunne tjene penge ved at fremstille bandager, hvilket var en besparelse for hjemmet. Thora Fiedler var en stærk kvinde, der selv gik i gang med at hærde stål og læder, dreje metal og udføre smedearbejde til fremstilling af bandagerne. Klinikken var fra 1896 selvforsynende og i stand til at levere bandager til hospitaler og privatfolk. Da Thora Fiedler på grund af en øjenlidelse trak sig tilbage 1921, havde klinikken 38 lønnede arbejdere og 21 elever. Modtog ved sin afsked en indsamlet sum, som blev brugt til stiftelse af et legat. Var medlem af Dansk sygeplejeråds repræsentantskab, bestyrelsesmedlem i Dansk arbejde og var hædret med Fortjenstmedaljen i guld.

Holsteinborg Kirkegård, Skælskør 2013
© www.gravsted.dk (foto:fl)