Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk arkitekt

Født onsdag den 19. juni 1912 i Aalborg
Død fredag den 10. juni 1994 i Risskov, Aarhus

Mini-biografi: Var en fremsynet og idérig arkitekt, der var 20 år forud for sin tid og ofte forbavsede samtiden med sine originalt udformede boliger, men de viste sig at være bæredygtige og står stadig som eksempler på god, funktionsdygtig arkitektur. Hans kendteste projekt er Tretommerparken ved Vejlby i det nordlige Aarhus fra begyndelsen af 1950'erne. Den er det første i Danmark, der er opført i den såkaldte tæt/lave arkitektur, den brede betegnelse for et byggeri af rækkehuse, klyngehuse, gårdhavehuse og lignende, hvori der indgår en vis form for fællesskab imellem beboerne. Parken består af 10 kædehuse og 27 rækkehuse, alle med en lille privat have og et fællesareal på 10.000 kvm. Materialet er gasbeton og de hvide bygninger blev stærkt kritiseret i samtiden med tilnavne som "Araberbyen" og "Den afrikanske landsby". Men arkitekten stod last og brast med sit værk ved selv at flytte ind i det og bo der i en årrække, med tegnestue og privatbolig. Og i dag fremstår parken som et af de mest stilrene, vellykkede og markante byggerier. Thorkild Ry Andersen blev senere kongelig bygningsinspektør, var ekspert i veteranbiler og malede i 1978 et festligt billede fra Fanø badestrand, der i dag hænger på Fanø rådhus.

Risskov Kirkegård, Aarhus 2009
© www.gravsted.dk (foto:ini)