Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Kgl. Dansk bygningsinspektør og arkitekt

Født torsdag den 27. juni 1867 i Norsminde, Aarhus
Død onsdag den 15. maj 1946 i Charlottenlund

Mini-biografi: Var søn af en købmand, blev tømrersvend 1885 og dimitteredes fra Det tekniske Selskabs Skole i København. Blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole 1885, modtog undervisning af bl.a. Martin Nyrop og Ferdinand Meldahl til 1889 og var konduktør hos Hans J. Holm ved opførelsen af Overformynderiet i Stormgade 1892-93. Thorvald Jørgensen vandt 1891 den Neuhausenske præmie, 1893 den store guldmedalje, som gav et rejsestipendium til et ophold i Tyskland og Italien. Stod i starten af sin karriere bl.a. for opførelsen af en del kirker som Nathanaels-kirken på Amager, Brorsonskirken i Rantzausgade, der indbragte Eckersberg-medaljen, Hellerup kirke, Esajaskirken i Malmøgade og Frihavnskirken i Willemoesgade. Deltog 1905 i konkurrencen om genopførelsen af Christiansborg slot og vandt med sit barokpåvirkede projekt. Den langvarige genopførelse af slottet blev et vendepunkt i karrieren, grundstenen lagdes 1907, rigsdagens lokaler indviet 1918, højesterets lokaler året efter og de kongelige repræsentationslokaler kom først i brug 1928. Jørgensen tegnede selv en stor del af interiørerne, blev kgl. bygningsinspektør1911 og opførte yderligere en række ny- og tilbygninger på Slotsholmen. Jørgensen var assistent ved arkitekturskolen, formand for bedømmelsesudvalget i Gentofte kommune og formand i bestyrelsen for Hovedstadens forskønnelse. Modtog Fortjenstmedaljen af guld, var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Kommandør af 2. grad.

Saksild Kirkegård, Odder, Aarhus 2015
© www.gravsted.dk (foto:tbr)