© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Torben Dorph-Petersen | Dansk forfatter Født tirsdag den 14. juni 1960 i Rødovre Død lørdag den 17. september 2005 |
Mini-biografi: Voksede op i Viborg og flyttede 1985 til Aarhus, hvor han tilbragte de sidste tyve år af sit liv. Led som ung af skizofreni, men overvandt sygdommen gennem sin aktivitet i byens poetiske undergrundsmiljø. Stod for den politiske og filosofiske hjemmeside Ravnens Kirke og publicerede mange digte på forfatterhjemmesiden "Fyldepennen". Opfattede sig selv som en kristen kætter, skrev digte af høj kvalitet og udgav på eget forlag Kærlighedens Partisaner, Gnosis - Digte om Viden og Flygtighed og Sexomatic. Kort før hans død blev Digte til nationen antaget til udgivelse af e-forlaget Scripsit.dk, den udkom posthumt i januar 2006 og senere udkom endnu en samling, Det vilde ord. I 1998 blev han gift med Nana Rømer Dorph-Petersen og levede de sidste år af sit liv et normalt liv sammen med hende. De var 1997-2002 ansatte som foredragsholdere på Risskov Hospitals uddannelsesafdeling og udviklede specialer indenfor religion og psykisk sygdom, brugerindflydelse og værdighedskultur. Senere fortsatte de sammen som freelance-foredragsholdere blandt psykisk syge og personale, i kirker og på højskoler. Efter hans død skrev Nana digtsamlingen I lyset af dig til minde om sin mand. Den er digte til trøst og bruges nu mange steder i arbejdet med sjælesorg. |
|