© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Urbain Jean Joseph Le Verrier | Fransk matematiker og astronom Født mandag den 11. marts 1811 i Saint-Lô, Frankrig Død søndag den 23. september 1877 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Hans navn er knyttet til en af den matematiske astronomis største triumfer: Forudsigelsen af Neptuns eksistens. Da Galileo observerede Neptun i december 1612, gættede han på den var en fjern stjerne. I 1821 opdagede Alexis Bouvard afvigelser i Uranus' omløbsbane omkring Solen og gættede på, at der måtte være et stort, tungt himmellegeme i nærheden, hvis tyngdekraft trak den væk fra den forudsagte bane. I 1843 regnede John Couch Adams på disse afvigelser og bestemte omløbsbanen for den hypotetiske planet. I 1846 fik Le Verrier samme tanke og overtalte Johann Gottfried Galle til også at lede efter planeten. Galle fandt Neptun indenfor 1 grad fra den position Le Verrier havde forudsagt og cirka 10 grader fra Adams' position. Også James Challis indledte eftersøgningen i 1846 og måtte senere erkende, at han faktisk havde observeret den uden at forstå, at der var tale om en ny planet. Efter et nationalistisk skænderi blev man enige om et kompromis, hvor Adams og Le Verrier samlet blev krediteret for opdagelsen. Siden er der på Royal Greenwich Observatory dukket gamle dokumenter op, som nogle historikere tolker derhen, at Adams ikke fortjener helt samme andel af æren for opdagelsen af Neptun som Le Verrier. |
|