Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk politiker og minister

Født tirsdag den 25. februar 1890 i Nørre Alslev, Falster
Død torsdag den 24. april 1952 i Hellerup, Gentofte

Mini-biografi: Var søn af en mejeribestyrer, tog 1905 præliminæreksamen og 1912 lærereksamen fra Jonstrup seminarium. Arbejdede som lærer, men videreuddannede sig, blev 1914 student og tog året efter filosofikum, afbrød derefter studierne for at overtage Steffensminde efter sin svigerfars død. Victor Larsen blev 1918 formand for Stubbekøbingkredsens konservative vælgerforening, 1921 formand for Kippinge-Brarup-Stadager sogneråd, var formand for A/S Lolland-Falsters Stiftstidende og sad i Maribo amtsråd. Opstillede 1932 til valg i Hillerødkredsen som suppleant for Hans Parkov, indtrådte i Folketinget ved dennes død 1934. Blev herefter resten af livet valgt i Fredensborgkredsen, kom 1936 i finansudvalget, blev 1950 minister for offentlige arbejder i regeringen Erik Eriksen/Ole Bjørn Kraft og sad som medlem af rigsdagens konservative partibestyrelse. Startede ministergerningen med gennemførelse af takstforhøjelser i forbindelse med kriselovgivningen efter Koreakrigens udbrud, gennemførte omdannelse af samarbejdet mellem dansk, norsk og svensk flytrafik til konsortiet SAS og dermed statens engagement i Det danske Luftfartsselskab, indviede 1951 færgeforbindelsen Gedser-Grossenbrode. Larsen var formand for repræsentantskabet for andelssukkerfabrikken Nykøbing, medlem af bestyrelsen for Københavns sukkerraffinaderi, af bestyrelsen for Arbejdsgiverforeningen for land- og skovbrug i Maribo amt samt af bestyrelsen for Centralforeningen af tolvmandsforeninger og større landbrugere i Danmark. Var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad.

Brarup Kirkegård, Falster 2015
© www.gravsted.dk (foto:fl)