Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Dansk politiker, statsmand og minister

Født søndag den 22. november 1868 i Bogense, Fyn
Død fredag den 28. september 1945 på Smidstrupgård, Vedbæk
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? I givet fald kan du glæde flere personer, der gerne vil mindes denne kendte personlighed - begrundet i privathistorisk interesse. Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.

Mini-biografi: Var søn af en kaptajn, blev student 1886 fra Roskilde Katedralskole og cand.jur. efter seks års studier. Arbejdede et års tid som sagførerfuldmægtig i København, blev juridisk manuduktør og i 1896 ansat som assistent i indenrigsministeriet, fra år 1900 knyttet til ministeriet for offentlige arbejder. Vendte i 1905 tilbage til indenrigsministeriet, blev fuldmægtig 1909 og året efter kontorchef. Waldemar Oxholm havde et år virket som konstitueret stiftamtmand i Ålborg, blev 1911 konstitueret amtmand i Københavns amt samt stiftamtmand for Sjællands stift. Blev året efter amtmand i Maribo amt og stiftamtmand for Lolland-Falsters stift, sad på denne post i 20 år og sluttede sin karriere som amtmand i Frederiksborg amt i 8 år. Oxholm var indenrigs- og landbrugsminister i den uge Otto Liebe var statsminister under påskekrisen 1920. Påtog sig en del tillidshverv: var formand i administrationsudvalget for Rødby kommune, sad i direktionen for Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted jernbanen, i tilsynsrådet for Nykøbing sparekasse, var formand for Hillerød-Frederiksværkbanen, Gribskovbanen og Frederiksborg amts sparekasse, medstifter af og formand for Roskildensersamfundet og deltog i arbejdet for rejsning af Grundtvigskirken i København. Oxholm fik titel af kammerherre i 1916, var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 2. og 1. grad og modtog Danmarks fineste orden Elefantordenen.


Ukendt kirkegård/gravsted
© www.gravsted.dk