Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2017

Polsk politiker, general, ministerpræsident og præsident

Født fredag den 6. juli 1923 i Kurów, Polen
Død søndag den 25. maj 2014 i Warszawa, Polen

Mini-biografi: Tilhørte en godsejerfamilie fra den polske provins. Ved 2. verdenskrigs udbrud flygtede familien til Litauen, men da de sovjetiske styrker kort efter besatte de baltiske stater, blev familien deporteret til Sibirien. Efter det tyske overfald på Sovjetunionen meldte Wojchiech Jaruzelski sig til tjeneste i en polsk afdeling under Den røde Hær og fik her en officersuddannelse. Fortsatte efter krigen sin militære karriere i den polske hær og indtrådte som medlem af det polske kommunistparti. Udnævnt til general 1956, til chef for den polske hærs generalstab 1965 og til forsvarsminister 1968. Blev i februar 1981 udnævnt til ministerpræsident og til førstesekretær i kommunistpartiet. Samme år førte dannelsen af fagforeningen Solidarność med Lech Wałęsa som leder, til betydelig uro i landet. I december 1981 indførte Jaruzelski militær undtagelsestilstand og forbød Solidarność, angiveligt for at undgå sovjetisk militær indgriben. Var fra 1985 formand for statsrådet og efter de første delvis frie valg i 1989, Polens præsident, indtil han 1990 måtte overlade denne post til Wałęsa. En retssag mod Jaruzelski for forhold under undtagelsestilstanden blev indstillet på grund af sygdom, men debatten om hans rolle i Polens nyere historie foregår fortsat og Jaruzelski tog selv livligt del i den lige til sin død.

Cmentarza Wojskowego, Warszawa, Polen 2015
© Wikipedia - photo by Mateusz Opasiński
© www.gravsted.dk (foto:Wikipedia)