© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Adam Wilhelm Hauch | Dansk officer, fysiker og overkammerherre Født fredag den 26. september 1755 i København Død mandag den 26. februar 1838 i København |
Mini-biografi: Var søn af en generalløjtnant, som 5årig udnævnt til fenrik ved norske livregiments dragoner og fik 10 år gammel titel af premierløjtnant. Var blevet undervist hjemme af privatlærere, tog i 1770 studentereksamen, rejste derefter til Tyskland og sluttede sig til regimentet. Kom hjem 1775, gjorde tjeneste i livgarden, blev året efter kammerjunker og 1777 forfremmet til ritmester. Sluttede sig til den preussiske armé under arvefølgekrigen, foretog en rejse til Tyskland og Frankrig og vendte 1779 tilbage til Danmark. Blev major 1787 og samtidig udnævnt til kammerherre. Adam Hauch steg stadig i graderne, blev 1789 leder af veterinærskolen og stutteriet, 1793 hvid ridder, 1794 hofmarskal med ansvar for bestyrelsen af hoffet, hvilket kunne volde problemer da kongefamiliens medlemmer på grund af Christiansborgs brand var bosat forskellige steder i byen. Hauch var tillige chef for Det Kongelige Teater og Kapel samt ordenssekretær. Var yderst punktlig og pligtopfyldende og forlangte det samme af sine underordnede. Blev i 1817 Ridder af Elefanten, fik 1822 æresdiplom som doktor i filosofi fra Københavns Universitet, fik 1824 titlen gehejmestatsminister, blev overkammerherre 1828, chef for det kongelige Museum for Naturvidenskaberne og for det Det Kongelige Bibliotek, var præsident i Videnskabernes Selskab og havde en fremtrædende stilling i Københavns Frimurerloge. |
|