© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Paul Rollon 'Pola' Gauguin | Dansk/Norsk maler, kunstkritiker og pædagog Født torsdag den 6. december 1883 i Paris, Frankrig Død søndag den 2. juli 1961 i Tessebølle, Herfølge, Køge |
Mini-biografi: Var søn af maleren Paul Gauguin, der var gift med danske Mette Gad. Voksede derfor op i Danmark og læste til arkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole i København, men skiftede spor på grund af sin fascination af malerkunsten og især af maleren Edvard Munch. Pola Gauguin udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling i København i 1910, flyttede straks efter til Kristiania (Oslo) og giftede sig med norske Ingrid Blehr i 1911, parret blev samme år forældre til Paul René Gauguin. Pola Gauguin viste sine værker i Kunstnerforbundet i 1913 og fik siden norsk statsborgerskab. Åbnede sin egen malerskole og var selv leder fra 1917-24, blandt eleverne på skolen var Thorbjørn Egner, der siden skulle blive kendt som forfatter til bl.a. Folk og røvere i Kardemomme by. Pola Gauguin havde et længere ophold i Frankrig for at finde sin egen stil, men opgav og lagde maleriet på hylden omkring 1929. Beskæftigede sig i stedet med at skrive biografier, bl.a. om sin far og om Edvard Munch, skrev og tegnede til Dagbladet og Tidens tegn samt var kritiker i Verdens Gang. Besluttede sig i 1949 for at vende tilbage til Danmark. |
|