© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Thor Næve Lange | Dansk forfatter, oversætter, statsråd og professor Født onsdag den 9. april 1851 i København Død mandag den 22. februar 1915 på Selo Napadovka, Ukraine |
Mini-biografi: Blev student i 1869 og tog filologisk embedseksamen i 1874. Allerede da havde Lange bidraget til litteraturen, med nogle oversættelser af vers til antologier. Rejste efter opfordring til Skt. Petersborg, for at blive lærer i latin og græsk og året efter til Moskva. Giftede sig her i 1883 med en russisk adelsdame, hvis landejendom i Ukraine han ledede med stor dygtighed. Blev i 1889 optaget i den russiske adel. Skønt Lange levede i Rusland til sin død, forblev han dansk statsborger og bevarede kontakten med det danske sprog, gennem en udstrakt brevveksling med danskere og gennem sit forfatterskab i prosa og på vers. Har samlet sine rejseskildringer i bøgerne Rusland (1882), En Maaned i Orienten og I danske Farver (1887). Har fået størst betydning med sine talrige gendigtninger af fremmed poesi, først og fremmest den slaviske folkedigtning. Hertil kommer oversættelsen af en række græske tragedier samt gendigtningen af Longfellows Den gyldne Legende (1880). |
|