© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Vasco da Gama | Portugisisk opdagelsesrejsende Født 1469 i Sines, Portugal - ( mangelfuld?) Død lørdag den 24. december 1524 i Cochin, Indien |
Mini-biografi: Man ved ikke meget om Vasco da Gamas barndom og ungdom. Blev uddannet som søofficer, og i 1497 af den portugisiske kong Manuel 1. sendt på en ekspedition for at finde en søvej til Indien. En anden portugisisk søfarer, Bartolomeu Diaz, havde i 1486 nået Afrikas sydspids. Portugiserne valgte at fortsætte ad denne rute i modsætning til spanierne, som satsede på en vestlig rute, hvorved Columbus fandt Amerika. Ironisk nok var Vasco da Gama tæt på at nå det nuværende Brasilien, da han i 1497 med fire skibe sejlede sydpå. Rundede Kap det Gode Håb og fortsatte op langs Afrikas ukendte østkyst. Fik ved det nuværende Mombasa en arabisk lods ombord og med dennes hjælp nåede han den 20. maj 1498 Calicut i Sydindien. Da den lokale fyrste ikke var venligtsindet måtte Vasco da Gama hurtigt tiltræde tilbagerejsen. Blev ved tilbagekomsten til Portugal modtaget med stor begejstring, blev adlet og udnævnt til admiral. Foretog i 1502 endnu en rejse med en større flåde. Grundlagde portugisiske kolonier på den indiske kyst og vendte hjem med store rigdomme. Under en tredje rejse i 1524 døde han i Indien af malaria. Vasco da Gamas jordiske rester blev overført til Portugal i 1539. |
|