|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Vuk Stefanović Karadžić  |  | Serbisk forfatter, filosof og sprogforsker Født onsdag den 7. november 1787 i Tršić, Loznica, Mačva, Serbien
Død søndag den 7. februar 1864 i Wien, Østrig |
| Mini-biografi: Blev født i fattig familie og voksede op i en landsby, hvor skolegang ikke var almindelig, var så heldig at en slægtning var i stand til at undervise i læsning og skrivning. Vuk Karadžić var en flittig elev, der endda lærte kalligrafi ved hjælp af forhåndenværende primitive remedier. Deltog i den første serbiske opstand 1804 og forsøgte derefter flere gange at blive optaget på gymnasiet, men var som 19årig blevet for gammel. Karadžić tilbragte en tid på at lære latin og tysk og blev ansat som kontorassistent i ministeriet. Rejste 1813 til Wien, mødte sprogforskeren Jernej Kopitar og blev opfordret til at skrive en grammatik over det serbiske folkesprog samt udgive nogle samlinger serbiske folkesange. Karadžić kom i konflikt med kirken og det litterære establishment i Serbien og Vojvodina, der skrev et sprog meget ulig almindelige menneskers sprog. Karadžić udgav en ordbog med et nyt serbisk standardsprog baseret på folkelige sprog og med en overensstemmelse mellem lyd og skrift. Indgik 1850 en aftale med repræsentanter for kroatisk åndsliv, om et program for et fælles serbokroatisk standardsprog, som blev grundlaget for normeringen af fælles serbokroatisk sprognorm. Karadžić oversatte bl.a. det nye testamente og udgav adskillige folkeviser og samlinger af serbiske ordsprog. |
|
Sankt Marxer Friedhof, Wien, Østrig 2012