| Mini-biografi: Var søn af en konsul, tog juridisk eksamen fra Københavns Universitet i 1824. Var i 1842 medstifter af amtets landboforening, fra 1844 formand for landkommunalforeningen, sad desuden som medlem af amtsrådet 1842-62. Blev 1842 optaget i Roskilde Stænderforsamling, derefter i Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Stemte i dem begge, sammen med Venstre, for etkammersystem og almindelig valgret, var medlem af bestyrelsen for Bondevennernes Selskab til 1851, sad fra 1849 i Landstinget og 1864-66 tillige i Rigsrådets Landsting. Wilhelm Thalbitzer sad i de fleste vigtige udvalg vedrørende landboforhold, havde en udpræget frisindet holdning, bl.a. i fæstespørgsmålet og om jagtretten. Gik ind for tvungen fæsteafløsning, hvis frivillig afløsning ikke førte til målet, arbejdede for udstrakt kommunal valgret, for erklæringers meddelelse, for rentefrihed, samt for afskaffelse af skudsmålsbøger. Var i 1851 medstifter af Østifternes Kreditforening, siden formand for dens repræsentantskab. Forlod i 1855 Bondevennerne og gik siden sammen med Det Nationalliberale Parti, var fra 1862 formand for hoveriets afløsning i amtet. Stemte i 1866 for den reviderede grundlov og var samme år med til at grundlægge folkehøjskolen i Tune. Ejede herregården Katrinebjerg og Frederiksholm i Sengeløse. Fik titel af justitsråd og etatsråd. Var far til forstander V.A. Thalbitzer og foreningsstifter G.P. Thalbitzer. |
Frederiksberg Ældre Kirkegård (gravsted nedlagt/findes ikke)