Mini-biografi: Var søn af en forgylder, elskede at tegne og var absolut ikke uden evner, søgte efter endt skolegang arbejde på Sylvester Hviids Tegnestue og blev ansat som reklametegner. Var 1921 fotograf på August Bloms stumfilm Prometheus I-II. Aage Lippert blev sat på opgaven, da tegnestuen i 1927 skulle lave reklamer for cigaretmærket Adamas som American Tobacco Co fremstillede. Resultatet blev den berømte Adamas mand, figuren dukkede op overalt, som reklamer, på emaljeskilte, som papirmodeller og som hæfter med dagligdagshistorier om cigaretmanden, selvom cigaretmærket ophørte 1942, levede Adamas manden videre i folks bevidsthed længe endnu. Lippert havde tegnestue i sit hjem og producerede her reklamer til ugeblade, til bagsmækken på Carlsbergs ølvogne, en del postkort og adskillige samle- og reklamemærker til at klistre på brevforsendelser, tegnede til Landbrugsavisen Landet, en stribe, der blev kaldt "Gris Mathis og lille Mads". Var far til tegneren Anni Lippert. |