Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2026

Dansk forsøgsleder og dyrefysiolog

Født søndag den 1. april 1900 i Helsingør
Død torsdag den 26. december 1946 i København

Mini-biografi: Var søn af en grosserer, fik efter sin realeksamen en praktisk landbrugsuddannelse, gik så først på Dalum Landbrugsskole, kom derefter på Landbohøjskolen og blev i 1923 landbrugskandidat. Fik samme år ansættelse som assistent på skolen og blev i 1925, på professor Holger Møllgaards anbefaling, udnævnt til forsøgsleder ved Landøkonomisk Forsøgslaboratoriums dyrefysiologiske afdeling. Aage Lund udførte adskillige videnskabelige undersøgelser inden for ernæringsfysiologien og var ofte vikar ved undervisningen i ernæringsfysiologi på Landbohøjskolen. Udgav beretninger om undersøgelser over fordøjeligheden af hø-sorter hos kvæg samt carotin-bestemmelse ved hjælp af Pulfrich-fotometer. Samlede sin interesse om væksten hos svin, forsvarede i 1939 afhandlingen Eksperimentelle Undersøgelser vedrørende Svinets Avitaminose og erhvervede, som den første i landet, en jordbrugsvidenskabelig doktorgrad. Udgav sammen med Møllgaard, bogen Om Grundtrækkene af Malkekvægets Ernæringslære, der er bygget på moderne ernæringsfysiologiske principper. Lund satte sig ind i ernæringsfysiologiens nyeste udvikling, spredte sin viden om vitaminer samt mineralstoffers betydning for husdyrenes ernæring blandt landmænd og landbrugets teoretiske vejledere, gennem sit virke som medarbejder ved håndbøger samt ved adskillige afhandlinger og artikler trykt i Nordisk Jordbrugsforskning samt Ugeskrift for Landmænd. Lund var også medarbejder ved udenlandske tidsskrifter og fast knyttet til redaktionen af Nutrition Abstracts and Reviews.