| Mini-biografi: Var søn af forfatter H.P. Barfod, blev 1896 student, læste jura og tog kandidateksamen 1902, blev derefter sagførerfuldmægtig i København. Fik 1906 ansættelse som assistent i Kultusministeriet, blev 1914 konstitueret fuldmægtig, 1916 fuldmægtig i Undervisningsministeriet, 1921 konstitueret kontorchef i 2. departement, kongeligt udnævnt 1923 og kom 1925 til 1. departement. Aage Barfod blev 1933 departementschef i 1. departement, behandlede sager angående folkeskoler, eksamensskoler, seminarier og ungdomsskoler i 16 år, fik 1 år yderligere efter anmodning af undervisningsminister Hartvig Frisch. Var i 4 år sekretær i den store skolekommission, sad som formand for de kommissioner, der var nedsat forud for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynslovene 1933 og 1949, var tillige formand for kommissionen vedrørende det sønderjyske skolevæsen. Skrev Håndbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole 1950, udgav fra 1933 årlige meddelelser vedrørende "Folkeskolen og Seminarierne". Barfod ønskede en centralisering af skolevæsenet, hvilket krævede nedlæggelse af flere små landsbyskoler, som undervisningsminister Jørgen Jørgensen ikke var tilhænger af. Søgte i mere end 20 år, uden held, at få hævet kravene til optagelsesprøven ved læreruddannelsen, fik dog frigjort eksamensformen i 1954-loven efter forsøgsundervisning på seminarierne. Barfod modtog Storkorset, blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Kommandør af 2. grad. |
Tibirke Kirkegård, Tisvilde 2015