© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Abraham Kurland | Dansk bryder Født mandag den 10. juni 1912 i Odense Død søndag den 14. marts 1999 |
Mini-biografi: Var en af de bedste danske brydere nogensinde, det var en nydelse at se hans brydestil og så var han en nobel og modig ambassadør for sin sport. Modet fik Kurland brug for, da han efter at have vundet sølv ved Olympiaden i Los Angeles 1932, sølv ved EM 1934 og 1935 i græsk-romersk stil samt bronze i den frie stil i 1934. Nægtede at deltage i Olympiaden i Berlin 1936, skønt Dansk Idrætsforbund lagde pres på danske sportsfolk for at deltage. Kurland var storfavorit til guldet, men stillede sig som dansk jøde solidarisk med de forfulgte jøder i nazismens Tyskland. Under besættelsen deltog Kurland heller ikke i de dansk-tyske stævner og måtte i oktober 1943 flygte til Sverige. Vendte dog tilbage efter krigen, vandt sin sejr nr. 800 af 914 kampe og deltog i Olympiaden i London 1948. I en alder af 40 år vandt Kurland dette år alle sine kampe. Vandt fra 1932-49 i alt 12 Danmarksmesterskaber og kæmpede i 13 landskampe uden nederlag. Efter karrieren som aktiv sportsmand virkede Kurland som en højt skattet instruktør og var bl.a. med som træner ved VM i Toledo, USA i 1962. |
|