© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Greve Adolf Eugène von Rosen | Svensk jernbanepioner og -bygherre Født søndag den 31. december 1797 i Malmö, Sverige (før 1658: Malmø, Danmark) Død fredag den 17. september 1886 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en rigsråd, blev 1812 student, derefter kadet i søværnet, deltog 1814 i det norske felttog som underofficer i admiralitetet. Var 1816-17 adjudant i orlogsflåden, gik 1820 i britisk tjeneste, vendte tilbage til Sverige 1822, blev løjtnant, siden premierløjtnant og varetog stillingen som adjudant hos Norges rigsstatholder. Adolf Eugène von Rosen var senere ansat ved Göta kanalens byggeri, arbejdede som disponent for Motalas Mekaniske Værksted, ombyggede Nyköpings mässingsbruk til et mekanisk værksted og varetog ledelsen af dette til 1833. Havde adskillige opgaver og virksomheder i bl.a. Spanien, Sydamerika, Storbritannien, Østrig og Grækenland, fandt i sidstnævnte land sin kommende hustru. Arbejdede i London sammen med opfinderen John Ericsson på at gøre propeller fuldkomne, i Frankrig byggede von Rosen den første fregat med propeller og med maskineriet lagt under vandlinjen. Helligede sig fra 1845 Sveriges jernbaner, bearbejdede gennem 8 år offentligheden og regeringen med sin idé om at udbygge jernbanen, fik i 1856 åbnet Sveriges første normalsporede generelle jernbane på strækningen Köping-Hult. Blev optaget som medlem af jernbanekomiteen, modtog livslang pension og fik rejst en buste på Örebro Hovedbanegård. Var æresmedlem af Vasaordenen samt Kungliga Örlogsmannasällskabet og 1856-73 græsk generalkonsul for Sverige og Norge. Far til kunstneren Georg von Rosen. |
|