© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Andreas Egeberg Jensen | Dansk skolemand, rektor og sangskriver Født onsdag den 31. juli 1889 i Gammelsole, Vejle Død lørdag den 25. marts 1961 på Mallorca |
Mini-biografi: Student fra Vejle Højere Almenskole 1907, cand.mag med historie som hovedfag 1914. Adjunkt ved Sorø Akademis Skole 1915-20. Søgte ved Genforeningen til Sønderjylland og blev adjunkt og senere lektor ved Tønder Statsskole. Rektor for Haderslev Katedralskole 1937. Fire år senere forflyttet til stillingen som rektor for Sønderborg Statsskole og forblev her til sin pensionering i 1958. Forflyttelsen var meget imod Egeberg Jensens vilje, men i Undervisningsministeriet mente man, at netop han kunne dæmpe de nationale spændinger, som Sønderborg Statsskole var plaget af. Egeberg Jensen, som stod for national forsoning og tolerance, viste sig da også at være den rette til opgaven. Skrev i 1922, mens han var ansat ved Tønder Statsskole, teksten til sangen "For en fremmed barskt og fattigt" (med musik af Ernst A. Kiørboe), der fortsat er meget sunget i Sønderjylland og betragtes som den vestslesvigske hjemstavnssang. Egeberg Jensen var ridder af 1. grad af Dannebrogordenen. |
|