© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Albert Frederik Leopold Hammel | Dansk maskinfabrikant og opfinder Født tirsdag den 14. juli 1835 i København Død torsdag den 3. september 1903 i København |
Mini-biografi: Var søn af en klejnsmed, kom efter skoletiden i lære som gas- og vandmester i København, var udlært 1866. Åbnede en maskinfabrik på Nørrebrogade i København og begyndte at producere gasmotorer, holdt sig underrettet om den tekniske udvikling i udlandet, især i nabolandet Tyskland, konstruerede 1882 en forbedret gasmotor og opnåede gennem årene at få enten patent eller eneret på adskillige maskinkonstruktioner. Havde blandt sine ansatte smeden Hans Urban Johansen, der konstruerede bl.a. drejebænke, men også var lidt af en opfinder. Blev den hovedansvarlige for konstruktionen af den berømte Hammelvogn, som blev bygget 1888 og opkaldt efter Albert Frederik Hammel. Vognen er en åben jagtvogn med højt for stykke, fire høje hjul og et lille modsat drejende rat med påmonteret messingklokke til advarsel for andre trafikanter. Klokken var dog ret overflødig, for den næsten ét ton tunge vogn blev drevet af en eksplosionsmotor, der larmede spruttede og hvæsede faretruende. Hammelvognen deltog 1954 i det berømte veteranbil-rally London-Brighton, var som årgang 1887 den ældste deltagende vogn, den gennemførte turen (90,9 km) på 12 timer og 47 minutter, hvilket svarer til en gennemsnitshastighed på 7,1 km i timen. Den kan stadig køre og opbevares på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. |
|