© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Afonso de Albuquerque | Portugisisk søofficer og opdagelsesrejsende og Født 1453 i Alhandra, São João dos Montes e Calhandriz, Portugal - ( mangelfuld?) Død søndag den 16. december 1515 i Goa, Indien (tidl. Portugal) |
Mini-biografi: Var søn af en adelsmand, voksede op ved hoffet, tjente som ung ti år i Marokko for at erhverve militær erfaring og oplevede erobringen af Arzila samt Tanger 1471. Deltog 1489 ved forsvaret af Graciosa i Nordafrika, var i starten af 1503 på ekspedition til Østindien, fik opbygget så godt et forhold til rajahen at man kunne bygge et portugisisk fort i Cochin. Afonso de Albuquerque vendte tilbage til Indien i 1504, blev udnævnt til guvernør i Indien og satte året efter, sammen med sin fætter Tristão da Cunha, kursen mod de arabiske kolonier i Østafrika. Mens da Cunha sejlede videre og opdagede den isolerede Tristan da Cunha-øgruppe, sejlede Albuquerque mod Malabarkysten i Indien. Indledte sine militære ekspeditioner til lands i Indien foretog i 1510 et mislykket angreb på Calicut, men erobrede Goa og planlagde at anlægge en flådebase, en havn for krydderihandel og skabe en ny befolkning ved at gifte sine mænd med ofrenes enker. Albuquerque erobrede Malacca i 1511, beordrede tilintetgørelse af den muslimske befolkning og ville tvinge hinduer samt muslimer til at konvertere til kristendommen. Erobrede i 1515 Ormuz, som forblev i portugisernes besiddelse til 1622. Albuquerque fik tilnavnene "Den Store", "Østens Cæsar" og "Den portugisiske Mars". |
|