© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Agnes Smidt | Dansk maler, forstander og foredragsholder Født søndag den 4. oktober 1874 på Østergaard, Lundsmark, Hviding, Esbjerg Død fredag den 18. april 1952 i Erritsø, Fredericia |
Mini-biografi: Var datter af en landmand, viste tidligt talent for at tegne, modtog en tid undervisning hos baronesse Ursula Dahlerup, gik Askov højskole og blev i 1893 optaget på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Modtog legatstøtte, fik undervisning af Erik Henningsen samt Valdemar Irminger og gik 1897-98 på N.V. Dorphs malerskole. Flyttede tilbage til Sønderjylland og holdt sammenkomster med foredrag, sange samt oplæsninger, i de dansksindedes forsamlingshuse. Agnes Smidt blev især kendt som portrætmaler, men malede også landskaber, udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling under sit ophold i København 1902-07. Var på nogle rejser til Finland samt et studieophold i Paris, boede fra 1907 i Sønderjylland og levede af at portrættere fremtrædende dansksindede sønderjyder. Var socialt engageret, adopterede under 1. verdenskrig, 6 forældreløse piger, oprettede en højskole for tidligere Askov-elever, senere for arbejdsløse, hvor grundtvigske skoletanker kombineredes med praktisk arbejde. Skabte et maleri bygget over fortællingen om Kristus og Den Blodsottige Kvinde, til altertavlen i Vester Vedsted Kirke og et stort oliebillede af Kong Skjolds ankomst til Danmark, til Hviding Centralskoles gymnastiksal. Deltog 1927 i en separatudstilling i Ribe og 1937 i Den sønderjyske Udstilling på Charlottenborg, var i 2020 repræsenteret med 60 værker på Ribe Kunstmuseums udstilling: Sønderjyde, kvinde og kunstner. |
|