© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Dansk forbundsformand og kvindesagsforkæmper Født lørdag den 22. juli 1905 i København Død søndag den 21. oktober 1990 i København |
Mini-biografi: Var datter af en overlæge, giftede sig 1926 med socialisten Albert Olsen, mod forældres ønske og blev inddraget i sin mands politiske arbejde som socialdemokrat på yderste venstrefløj. Parret måtte på grund af deres jødiske afstamning flygte til Sverige under 2. verdenskrig. Tog efter krigen på studierejse til Sovjetunionen og 1947 skrev Agnete Olsen bogen Fra Moskva til Ararat. Tog 1948 initiativ til oprettelsen af Danmarks Demokratiske Kvindeforbund (DDK), blev formand og havde i bestyrelsen bl.a. Ellen Hørup, Valfrid Palmgren Munch-Petersen og Inger Merete Nordentoft. Kvinderne kæmpede mod fascismen, for bevarelsen af freden og for sociale og kvindesaglige spørgsmål som ligeløn, adgang til abort og bedre forhold for børnefamilier. Dansk Kvindesamfund mente organisationen var et instrument for kommunistisk politik, men frygtede også konkurrencen med god grund, for DDK fik mange medlemmer fra arbejderklassen og oprettede 25 københavnske og 6 provinsafdelinger. Agnete Olsen deltog i den internationale organisations kongres i Budapest, blev som deltager i en europæisk fredsdelegation arresteret og udvist af Holland. Blev 1950 redaktør af DDK's månedsblad Vi kvinder, udgav 1953 bogen Gensyn med Østeuropa, gik af som formand for DDK 1952 og afløstes af Ruth Hermann. Mor til politiker Erling Olsen, arkæolog Olaf Olsen og bankdirektør Sverre Olsen. |
|