Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter

Født tirsdag den 19. oktober 1880 i Virring, Fruering, Aarhus
Død onsdag den 24. maj 1972 i Silkeborg

Mini-biografi: Albert Dams karriere forløb utraditionelt, med pauser mellem hans publikationer. Blev student fra Horsens Katedralskole i 1900. Studerede historie, filosofi og tysk litteratur ved universitetet, men måtte opgive pga. sygdom. Syslede derefter med litterært arbejde og fik i 1905 trykt novellen Slud, en bondeskildring, hvis emne er drift. I denne novelle ses elementerne i hans forfatterskab. Om dette har Dam skrevet fra 1906 til 1969, med lange pauser og har slidt i hverdagen med landbrug. Romanen Mellem de to Søer (1906) handler om en virkelig begivenhed, det uopklarede Hjortshøjmord. Sproget er ejendommeligt, knuget og knurrende. I 1934 kom romanen Saa kom det nye Brødkorn, et hovedværk i dansk prosa. Her er stilen modernistisk, men stadig svær at læse med sine springende associationer. Kun få kritikere bemærkede forfatterskabet, før det i 1951 blev genoptaget med Jomfruen og Soldaten og senere Dag saa lang (1954). Novellesamlingen Morfars By (1956) blev efterfulgt af Syv Skilderier (1962), Menneskelinien (1965), Menneskeaar (1967), Elleve Rids (1968) og sluttelig Min Moder og hendes Sønner (1969). Dam nåede aldrig frem til nogen større litterær position i sin samtid, men fik dog adskillige priser. Hans bøger er ærlig skrivekunst, som det lønner sig at arbejde med.