© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Frederik Albert Helsengreen | Dansk skuespiller og teaterdirektør Født tirsdag den 3. januar 1854 i København Død tirsdag den 5. januar 1943 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Faderen Frederik Helsengreen var skuespiller på Kasino og her debuterede Albert Helsengreen selv som 18-årig i 1872. Optrådte i årene 1876-78 på Folketeatret og i provinsen, til han i 1887 blev tilknyttet Det kgl. Teater. Her savnede man på dette tidspunkt en ældre fremstiller og mente at Helsengreen med sit tørre, knirkende lune ville kunne gøre fyldest i gammelmandsroller på trods alderen, kun 33 år gammel. Første opgave var Geronte i Scapins Skalkestykker, som blev løst med stor dygtighed. Fik senere også rollen som Jeronimus i Holbergs Pernilles korte frøkenstand, men da der ikke åbnede sig andre muligheder her, forlod Helsengreen teatret efter kun to år. Virkede derefter dels ved Kasino, tog her også del i ledelsen, dels på talrige turnéer i provinsen og Norge, hvor hans specialitet var at præsentere enkelte af vinterens store succeser i hovedstaden. Var en erfaren teatermand med evner som instruktør og sønnen Gunnar Helsengreen fortsatte familiens tradition som Kasino-aktør. |
|