© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Albert Axel Tonndorff Mertz f. Tonndorff Mertz Nielsen | Dansk maler Født lørdag den 31. januar 1920 i København Død søndag den 30. december 1990 i Slagelse |
Mini-biografi: Udstillede allerede som 14-årig sammen med Dan Sterup-Hansen og debuterede som 16-årig på Kunstnernes Efterårsudstilling. Samme år blev Mertz optaget på Kunstakademiet, hvor han gik 1936-38 hos Aksel Jørgensen. Mertz dyrkede surrealismen, men blev interesseret i filmens muligheder og under besættelsen lavede han og Jørgen Roos Danmarks første eksperimentalfilm Flugten. Sidst i 1940'erne var Mertz med i Linien II, der arbejdede med et forenklede former og viste på dens første udstilling træcollager i dadaistisk stil. I 1958 åbnede den tyskfødte Arthur Köpcke et galleri i København, som blev samlingssted for kunstnere, der arbejdede med Fluxus, Neo Dada og den franske Ny Realisme, og her var Mertz med i en skelsættende koncert i Nikolaj Kirke 1962. Bosatte sig 1962-76 i Frankrig og skabte med sit engagerede væsen kontakt til flere internationale kunstnere. Mødte i 1980 den amerikanske konceptkunstner Lawrence Weiner og de samarbejdede om installationer og udstillinger i Danmark og i udlandet. Fra 1982 lavede han sammen med sin hustru Lone Mertz installationer i Paris, München og Danmark. Albert Mertz' kunst var et opgør med det traditionelle kunstbegreb og hans ukonventionelle, alsidige arbejdsmetoder giver ham en helt speciel plads i dansk kunsthistorie. |
|