© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Albert Thorvald Joseph Price | Dansk skuespiller og maler Født torsdag den 25. januar 1844 i København Død mandag den 13. juni 1927 i Ordrup |
Mini-biografi: Var søn af artisten James Price, blev 1958 optaget på Kunstakademiet i København, modtog undervisning af professor Niels Simonsen og Wilhelm Marstrand. Modtog den lille sølvmedalje 1864 og deltog samme år i 2. Slesvigske Krig. Færdiggjorde derefter sin uddannelse, deltog nogle gange på Charlottenborgs Forårsudstillinger og tog på studierejse til Østrig og Italien. Albert Price begyndte at tvivle på om en karriere som maler var det rigtige valg, havde talent for at optræde og ville gerne være skuespiller. Fik ved hjemkomsten til Danmark engagement ved August Rasmussens selskab og debuterede 1877 på Odense Teater som løjtnant von Buddinge i Genboerne, havde rollen som Faldsmål i komedien Guldåsen, kom 1879 til Folketeatret, turnerede fra 1884 i provinsen og Norge. Var 1887 med i revyen Der var engang en landsoldat på Nørrebros Theater, optrådte i årene 1900-10 på Aarhus Teater og var her blandt hovedkræfterne. Medvirkede i en del stumfilm bl.a. som pastor Blicher i Nøddebo Præstegård fra 1911, Grev Adam af Rosenschiold i Arvingen til Skjoldborg fra 1914 og jægermester Hage i Søster Karin fra 1917. Price har malet et portræt af sin mor Rosa Price, et selvportræt, et motiv fra Capri og tegnede Olaf Poulsen som løjtnant von Buddinge m.m. |
|