Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Skotsk læge, biolog og forsker

Født lørdag den 6. august 1881 i Lochfield, Skotland
Død fredag den 11. marts 1955 i London, England

Mini-biografi: Bondesøn fra grevskabet Ayr i Skotland. Flemings vej til medicinsk forskning gik over det polytekniske studium og ansættelse i et shippingfirma, inden en arv satte ham i stand til at følge i en ældre brors fodspor og studere medicin. Afsluttede 1906 studiet med udmærkelse og blev ansat ved Saint Mary's Hospital Medical School's bakteriologiske institut i London. Her blev Fleming resten af sin aktive tilværelse - fra 1928 som professor i bakteriologi. Arbejdede helt fra begyndelsen med forsøg på at finde bakteriedræbende midler og fandt herunder enzymet lysozym, som er organismens eget antibakterielle princip. Opdagede 1928 ved et tilfælde, at penicilliumsvampen udskiller et bakteriedræbende stof, som Fleming gav navnet penicillin. Publicerede denne opdagelse uden at det vakte større opmærksomhed, og arbejdede de følgende 10 år med ringe held på at isolere og renfremstille det aktive stof. Havde nærmest opgivet, da det i 1941 endelig lykkedes for lægen Ernst B. Chain og kemikeren Howard Florey fra Oxford University at fremstille penicillin i større målestok. Opdagelsen af penicillinet blev ét af de største medicinske fremskridt i det 20. århundrede. Fleming blev adlet i 1944 og året efter fik de tre forskere i fællesskab Nobelprisen i medicin.