Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler

Født fredag den 13. februar 1948 i Brevig, Norge
Død tirsdag den 24. juli 2012 på Fugløya, Helgeroa, Larvik, Norge

Mini-biografi: Begyndte allerede i sine første teenageår at tegne, foretog som 15årig et hovedspring i svømmehallen, fik en rygmarvslæsion og blev lam fra brystet og ned. Fik under genoptræningen en pensel spændt på hånden og blev opfordret til at male for at få funktion i sine hænder, begyndte at kopiere van Gogh, men fik med tiden sin egen stil. Alfred Holter blev cand.phil. i litteraturvidenskab fra Aarhus Universitet, lavede en tid kulturelle indslag til Danmarks Radio, startede sit eget socialpædagogiske skibsprojekt for socialt belastede unge og fysisk handicappede og sejlede i Middelhavet, gennem floder og kanaler i Europa og nordiske farvande. Skrev siden et par bøger om gruppens udvikling og forholdet mellem de enkelte personer. Holter deltog i nogle kurser, modtog undervisning på et par kunstskoler og deltog også på en udstilling, men var endnu ikke klar til at satse 100% på sin kunst. Havde længe betragtet de forskellige mønstre kørestolen afsatte i f.eks. sne og fik den idé at overføre det til et lærred, lånte en stor fabrikshal, købte lærred og maling og gik i gang. Udstillede billederne i Gjethuset 2009, blev medstifter af kunstnersammenslutningen KUNST I TORUP og fik flere opgaver om rum udsmykning til institutioner og firmaer.