© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Alfred Martin Møller Jacobsen | Dansk forfatter, litograf og forlægger Født fredag den 4. marts 1853 i København Død søndag den 13. april 1924 i Hellerup, Gentofte |
Mini-biografi: Var søn af en detailhandler, blev uddannet som litograf hos kunsttrykker Th. Berg og etablerede allerede i 1874 sin egen litografiske anstalt i København. Startede her med at udgive en anvisning på selv at bygge et dukketeater, det skulle blive starten på en række udgivelser, i alt 164 numre med 260.000 ark. Udgav fra 1880 bladet Suffløren, der gav anvisning på at bygge et dukketeater og opføre stykker som Jorden rundt i 80 dage samt Kaptajn Grants børn, tit var dekorationerne skabt af den tjekkiske tegner Franz Šedivý. Fra 1886 fik forlaget succes med serien Danske Billeder, der udkom de næste 30 år med 400 forskellige ark, mest for børn, der kunne klippe soldater ud, påklæbe træfødder og opstille dem, i juletiden var der nisser på arkene. I 1890 begyndte Jacobsen at udgive billedbøger for børn, en klassiker blandt dem er Rim og Remser, med tegninger af Louis Moe, den kan måle sig med udlandets bedste. Alfred Jacobsens bøger er af stor pædagogisk værdi, de har været brugt til undervisning og Jacobsens betydning som grundlægger af dansk dukketeatertradition er ubestridelig og må siges af være af international kvalitet. Flere eksemplarer af dukketeatrene er i dag udstillet på Folketeatret. |
|