Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Østrigsk violinist

Født lørdag den 3. november 1906 i Wien, Østrig
Død tirsdag den 4. april 1944 i Auschwitz-Birkenau, Polen

Mini-biografi: Datter af Justine og Arnold Rosé. Moderen var komponisten Gustav Mahlers søster, faderen mangeårig koncertmester ved Wiener Hofopers orkester. Blev opkaldt efter sin gudmoder Alma Mahler-Werfel. Studerede violinspil hos faderen, optrådte allerede som 14-årig og fik sin egentlige debut 1926. Fra 1930 til 1935 gift med den tjekkiske violinvirtuos Váša Přihoda. Oprettede 1933 kvindeorkestret Die Wiener Walzermädeln, som med stor succes turnerede i hele Europa. Flygtede i forbindelse med Østrigs indlemmelse i Stortyskland 1938 til London. Var uheldigvis på koncertrejse i Holland, da landet den 10. maj 1940 blev overfaldet af den tyske værnemagt, levede nogle år "under jorden" i Holland, forsøgte 1942 at flygte til Schweiz, men blev arresteret i Dijon i Frankrig og deporteret til Auschwitz. Her sat til at lede et kvindeorkester, som skulle spille i forbindelse med appeller, fangernes march til og fra arbejde og til fornøjelse for fangevogterne. Selv om orkestret mest bestod af amatører, lykkedes det Alma Rosé med streng disciplin at arbejde det op til en høj standard, hvilket reddede livet for mange af dets medlemmer. Alma Rosé døde på Auschwitz-lejrens hospital formentlig som følge af en madforgiftning (botulisme).