© www.gravsted.dk 2003, 2024
| João Baptista da Silva Leitão de Almeida Garrett f. João Leitão da Silva | Portugisisk forfatter, journalist, dramatiker og politiker Født mandag den 4. februar 1799 i Porto, Portugal Død lørdag den 9. december 1854 i Lissabon, Portugal |
Mini-biografi: Familien tilhørte den portugisiske adel. Almeida Garrett, som han almindeligvis kaldes, tog sit navn efter en irsk forfader. En onkel, som var digter i den klassiske stil, vakte nevøens lyst til digtekunsten. Begyndte i 1818 at studere jura ved universitetet i Coimbra, blev her involveret i den liberale bevægelse og i kampen mod enevældet. Digtsamlingen O retrato de Vénus (Portrættet af Venus) førte til en retssag for ateisme og umoralitet, blev dog her frikendt. Nogle patriotiske digte medførte til gengæld, at Garrett blev landsforvist. Lærte den europæiske romantik at kende i udlandet og blev især påvirket af Lord Byron. Blev ved sin hjemvenden tilbage til sit fædreland, Portugals store romantiske digter. Besang i digtsamlingen Camões den store digters liv og død. Med sine skuespil - især mesterværket Frei Luiz de Sousa - genskabte Garrett den portugisiske nationalscene. Skrev desuden romaner samt rejseskildringer og var også på andre måder aktiv for sit land. Var i nogle år Portugals ambassadør i Bruxelles. Blev i 1837 medlem af parlamentet Cortes og var i en kort periode Portugals udenrigsminister. Fik få år før sin død titlen Vicomte af Almeida-Garrett. |
|