© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Svensk politiker og diplomat Født fredag den 31. januar 1902 i Uppsala, Uppland, Sverige Død lørdag den 1. februar 1986 i Danderyd, Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var ældste datter i en velstående familie, studerede psykologi og familiesociologi, mødte som 17årig Gunnar Myrdal, de giftede sig i 1924, samme år tog Alva Myrdal sin fil.kand. eksamen og tre år efter fødtes sønnen Jan Myrdal. 1929 fik parret mulighed for at komme til USA og Alva Myrdal udvidede sin studier, især i børnepædagogik. Blev yderligere politisk engageret ved at se forskellen på rige og fattige i landet, parret fortsatte til Geneve og studerede her befolkningstilbagegangen en årsag til bekymring i mange lande i mellemkrigstiden. Skrev sammen med manden, Befolkningsproblemet i krise, gjorde sig heri til talsmænd for at forældre ikke skulle være alene om opfostringen af børnene, men at samfundet skulle bære en del af ansvaret. Alva Myrdal blev chef for FN's afdeling for sociale spørgsmål 1948, siden leder af UNESCO's socialvidenskabelige afdeling i Paris, fra 1955-61 Sveriges ambassadør i Indien, 1962 valgt til den svenske rigsdag, blev nedrustningsminister 1967. Alva Myrdal blev 1982, sammen med Alfonso García Robles, tildelt Nobels fredspris for arbejdet med "Tlatelolco-traktaten", som erklærede Latinamerika og Caribien for atomvåbenfri zone. Skrev alene eller sammen med andre, over 40 bøger, var fyldt 70 år da den sidste og vigtigste bog, Spillet om nedrustningen, blev skrevet. |
|